Det internet vi blev lovet, er ikke det, som vi har i dag. Internettet som en forbindende enhed, er blevet til en nådesløs gourmand, der æder al nuance. I dag består internettet af nogle få stilladser, som er plastret til med reklamer. Inde bag plakaterne står vi, men alligevel kan vi ikke se, at vi bliver holdt for nar.

Du bliver malket, og din mælk bliver solgt til højestbydende kapitalist. Det som engang var et internet, der forbandt mennesker, er blevet til et paradoksalt system, der begrænser og samtidig profiterer fra vores identiteter og kreative udbrud. De har brug for os. Internettet er PC'er fyldt med tal og strøm, men det er ikke dette vi mennesker forelsker os i.

Vi elsker mennesker og det, som mennesker tænker og føler og udretter. Fysisk isolering, gore, polemik; Uanset hvordan de prøver at frarøve dig din menneskelighed må du aldrig lade dem. Det er det mest værdifulde du kan indeholde.

Denne hjemmeside er mit forsøg på, at BZ'e internettet. Det virker hovedløst at kaste sig ud i, men det hjælper at vide, at jeg ikke er alene.

Du har magten. Gør med den, som du vil.